Grundlæggende søgemaskineoptimering

Grundlæggende søgemaskineoptimering

Grundlæggende søgemaskineoptimering dækker over det arbejde man laver, for at ens hjemmeside skal være det første resultat i søgeresultatet i søgemaskinerne

Dvs. det første organiske resultat der dukker op, når man søger på google eller andre søgemaskiner efter et givent søgeord eller en søgesætning.

Søger man eksempelvis på “opskrift på dyrlægens natmad” skal det resultat der kommer frem øverst, gerne være en hjemmeside med netop en opskrift på dyrlægens natmad.

dyrlægens-natmad-søgning-google

dyrlægens-natmad-søgning-google

Søgemaskineoptimering handler grundlæggende om at have en hjemmeside med det indhold man reklamerer med at have og dernæst om at fortælle søgemaskinerne om indholdet. ved at placere tekst med sine søgeord (de ord eller sætninger man gerne vil findes på) i hjemmesidens titel, beskrivelse og overskrifter.

Den tekniske betegnelse for disse 3 elementer er:

  • titletag, som ser sådan ud i koden: <title>Opskrifter på smørrebrød – dyrlægens natmad</title>
  • meta description, som ser sådan ud i koden: <meta name=”description” content=”Opskrift på dyrlægens natmad finder du her på denne side” />
  • Overskrift, som ser sådan ud i koden: <h1>Dyrlægens natmad – Opskrift</h1>

Der er også <h2></h2> og <h3></h3> som bruges til underoverskrifter til eksempelvis afsnit.
Hvert afsnit skrives i et <p></p> tag. P står for paragraf som på dansk betyder afsnit.

Dette er den grundlæggende søgemaskineoptimering også kaldet SEO.
Der er selvfølgelig meget mere du skal gøre, men det hjælper ret meget at du kender til den grundlæggende opsætning af en hjemmeside i forhold til SEO.

Du kan læse meget mere om SEO på nogle af eksperternes hjemmesider, herunder:

Der er gratis light-versioner af både SEO-LEX og SEO 2.0 du kan downloade på nettet.
Du kan lære meget mere om søgemaskineoptimering på nettet end jeg kan lære dig, da jeg jo ikke er nogen ekspert.
Jeg har selv lært rigtig meget om SEO på nettet og ved at læse gratis tutorials og e-bøger som de to ovenstående.
Der er også en god video fra firmaet SEOMoz. De har en video om søgemaskineoptimering der er meget lærerig.
En anden god idé er at tilmelde sit link til en masse gode linkdatabaser som fx Danske Links
På gensyn næste uge hvor jeg skriver ligt om en hjemmesides struktur.
Jens Andersen, Ejer af JAWE3

About the Author

Jens Andersen administrator

Jeg er uddannet web-integrator og arbejder, som underviser, på web-integrator uddannelsens grundforløb. Jeg udvikler, koder og programmerer hjemmesider og interesserer mig for affiliate marketing og søgemaskineoptimering.

Leave a Reply